Måske har du fulgt klimatopmødet i Warszawa, der sluttede den 23. november – en dag over deadline. Klimaforhandlingerne i år stod i skyggen af supertyfonen Haiyan, der indtil videre har slået 4,460 mennesker ihjel. Yeb Sãno, Fillipinernes ledende forhandler, sagde i en tårevædet tale for COP 19 ”Sidste år spurgte vi – hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke her, hvor så? – Det kan have faldet for døve ører.
Men her I Warszawa, kan vi meget vel spørge de same ligefremme spørgsmål […] hvis ikke her i Warshawa, hvor så?”. Med disse ord indledte han en sultestrejke indtil en meningsfuld hjælpeløsning blev fundet for fattige lande ramt af klimaforårsagede naturkatastrofer. På trods af et stående bifald (af dem der ikke sad fordybet i deres smartphones) var der stor mangel på ambitioner, særligt fra de rige lande. Den 19. november havde Yeb Sãno samlet 605347 underskrifter ind for en klar ”loss and damage” hjælpeaftale, som heldigvis blev ført igennem på klimatopmødet. Desværre var forblev det egentlige problem, udledning af CO2, uden forpligtende løsninger.
Tværtimod. I stedet for at gøre meningsfulde, markante fremskridt bakkede både Japan og Australien væk fra deres hidtidige løfter. Da COP19 den 21. november stadig var præget af uenighed og ubeslutsomhed, valgte flere hundred delegater fra ikke-statslige organisationer som WWF, Greenpeace og Oxfam at gå i protest. Kumi Naidoo, direktør for Greenpeace sagde til pressen: “Denne handling er et klart udtryk for at dette COP er et fuldstændigt forrædderi i forhold til det akutte behov”.
Midt i den tåge, der omslutter verdens måske vigtigste årlige møde, kan man nemt blive frustreret over den mangel på handlekraft politikerne udviser. I et topmøde, der i høj grad er finansieret af Polens kulindustri kan man stille spørgsmål ved politikernes ambitioner. Men samtidig må vi huske, at ”samfundet” er os.
Vi har i sidste ende magten, uanset hvor meget lobbyismen har at sige. Vi har valgt alle politikerne på demokratisk vis, og vi står for en stor del af CO2-udslippet. Selv de største firmaer på jorden er afhængige af vores penge. Derfor er det vigtigt at bruge sin købekraft (eller mangel på samme) til at gøre en forskel. Elbiler er dyre fordi for få tør investere i dem, og sådan er det med mange ting. Pengene man bruger forsvinder ikke, men skifter blot ejer. Mange initiativer er værd at støtte op om, her er et par forslag:
Patagonia laver miljøvenligt tøj af organiske materialer. De har omfattende programmer til både reparation og genbrug af deres produkter. På ”black Friday” lancerer de typisk en kampagne om at fejre det man har i stedet for at købe mere. Deres tøj kan købes i butikker som Spejder Sport og Bjergkæden.
Refurb sælger brugt elektronik med 2 års reklamationsret, og er dermed et oplagt alternativ til det ressourcekrævende nykøb. Læs mere her om dette gode koncept.
Køb økologisk og FairTrade. Her kan dine penge gøre en stor forskel for landbrug og arbejdervilkår verden over.
Sidst men ikke mindst kan du boykotte uansvarlige firmaer som Shell, Støtte op om f.eks. Greenpeace med penge og/eller underskrifter, og nedbringe dit CO2 udslip med disse tips (Læs mere her)
